Brug de sociale medier til dit event

Du har sikkert brugt lang tid på planlægning inden dit event starter, men dit arbejde er ikke slut endnu. Der er nemlig flere ting du skal gøre under mens dit event finder sted. Udover at være vært og sørge for, at alle overholder de deadlines du har givet dem, er det også en god ide at kende mulighederne de sociale medier giver dig. 

Fordi der ofte er mange mennesker med til de forskellige events rundt omkring i Danmark, bliver det svært at samle alle gæsterne. De sociale medier er med til at gøre det nemmere. 

Vi dig her vores bud på hvordan du kan bruge de sociale medier under dit event. 

1) Hashtags 

Ved at lave hashtags er det nemmere for folk, at følge med i hvad der sker med dit event. Derudover får de muligheden for at kunne dele deres eget indhold, mens de tilføjer dit hashtag. På den måde kan man følge med i både gæsternes oplevelser, men også jeres. 

De vigtigste steder at bruge hashtags er 

  • Instagram
  • Twitter 
  • LinkedIn

2) Opret grupper 

Udover brugen af hashtags kan du oprette grupper på de sociale medier. Grupperne kan være med til, at holde samtalerne på ét sted. Få folk til at bruge dit hashtag når de laver opslag, på den måde er det nemmere at holde styr på. 

Grunden til at du også skal oprette grupper er fordi du skaber et forum for dine gæster, hvor de kan snakke omkring dit event og give dig muligheden for at læse omkring deres oplevelser og forventninger, uden at skulle lede flere steder efter dem. 

3) Selfies 

Med til de sociale medier hører også selfies. Selfies bliver brugt mere og mere i dagligdagen, så hvorfor skal dit event ikke også være med på bølgen. 

Du har sikkert set at flere event har en form for væg, hvor de opmuntrer folk til at tage deres billeder her og dele det på de sociale medier. Selvfølgelig sammen med dit hashtag. Ofte er der nemlig eventets titel, logo og hashtag på væggen, hvilket er med til at promovere dit event, uden at du selv gør det. 

4) Deling af opslag 

For at dine gæster har lyst til, at dele dine opslag, skal det være nemt for dem at gøre og det skal være nemt for dem at se at du ønsker deling. Derfor kan du bruge følgende redskaber til at gøre det nemmere: 

  • Knapperne man deler med skal være synlige overalt på de sociale medier og være i det materiale du bruger til markedsføring. 
  • Lav en begivenhed, så dine gæster har mulighed for at se hvilke venner på de sociale medier der allerede har købt billet til dit event. 
  • Lav pop-up vinduer til deling på de sociale medier, der opforderer dem til at dele. 

5) Del indhold andre har lagt op 

Ofte er der kunstnere eller andre der optræder til events. Her har du en mulighed for, at bruge deres følgere på de sociale medier. 

Her kan du dele billeder, videoer eller andet relevant fra de kunstnere der optræder. Og en ting du altid skal huske er dit hashtag. 

6) Bag scenen 

De fleste er nysgerrige på hvad der foregår bag scenen til et event. Så hvorfor ikke give dem muligheden for at følge med? Når du laver et opslag behøver du ikke gøre det uden fejl, men i stedet gøre det mere personligt og vis hvordan i arbejder for at få det hele til at spille. 

7) Meningsmålinger 

Meningsmålinger og spørgsmål er altid en god ide. På den måde kan du følge med i hvad dine gæster synes om, eller for den sags ikke gør. Du kan her spørge dem omkring hvilke kunstnere de glæder sig mest til, eller høre hvilke højdepunkter der har været. 

Det eneste der bare er vigtigt i denne sammenhæng er, at dit team er klar til at svare på gæsternes kommentar eller hjælpe dem hvis de skulle have spørgsmål. 

8) Livestream 

Vi har før lavet et opslag om hvordan man kan blogge live under et event. Og dette tip handler lidt omkring det samme. 

Hvis du har god dækning af wi-fi under dit event, kan du overveje om du skal livestreame, eller live blogge, under dit event. Du vil her både kunne gøre det af kunstnere der optræder, men også af publikumsreaktioner. Dog skal du huske, at det ikke er alle medier du kan streame længere tid ad gangen på. Facebook og Instagram har begge en begrænsning på ca. 60-120 minutter livestream. 

9) Det rette team 

Det er svært at gøre alt selv, derfor er det rette team vigtigt for dig. Her skal teamet være en del af kampagnen på de sociale medier under eventet. Dit team kunne bestå af personale, frivillige, sponsorer eller andre der er en del af eventet. For at det hele forløber fejlfrit er det vigtigt, at alle er informeret og det hele, samt at alle tager en del i at promovere eventet eller svarer på gæsternes beskeder. 

10) De rigtige redskaber 

Den sidste vigtige ting er de rigtige redskaber, og at du har dem til rådighed. Her er det vigtigt, at du tester wi-fi-forbindelsen inden eventet finder sted. Det ville jo ikke være godt, hvis det ikke virkede og du først opdager det når du skal bruge det. Dog vil wi-fi-forbindelsen også blive testet en del, når eventet finder sted fordi flere er på samme wi-fi. 

Derudover er der forskellige værktøjer du kan bruge til, at overvåge de sociale medier. Herunder holde øje med alle samtalerne der sker på tværs af medierne.

Har du oplevet nogle af de samme udfordringer eller har jeg glemt nogen?

De ovenstående eksempler er blot dem, vi har valgt at fokusere på. Planlægning af en festival eller et arrangement er en meget stor opgave. Det kræver tid og rigtig meget af det, dedikation, strategi og hårdt arbejde.

Det benægter vi overhovedet ikke, og vi har den dybeste respekt.

Vi håber at nogle af vores forslag, tips, tricks og små indsigter om dette emne, har givet dig noget at tænke over.

Er du interesseret i at lære mere om Crewnet? Kontakt os gerne i dag for en uforpligtende samtale, eller udfyld nedenstående formular. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Skal vi kontakte dig? Vi vil altid gerne snakke med dig!

Arbejde fra hvor som helst i verden

Med Crewnet kan du lave vagtplan og klare de administrative opgaver ligegyldigt hvor du er. Crewnet fungerer online i din browser, og kræver derfor ingen installation – blot en internetforbindelse. Vores system er lavet så det automatisk tilpasser sig din skærm, lige meget hvilken enhed du logger på fra. Vi klare alt hvad der hedder backup og sørger for at det altid virker på de nyeste browsere samt telefoner.

Priser

Ingen opstartsgebyrer, slemme overraskelser eller bindinger. Ingen pris pr. bruger - blot én fast pris hver måned.