Sørg for at sikkerheden er i top

Gode råd til planlægningen af dit event.

Har du styr på loven omkring sikkerhed, når man afholder et event? Der er nemlig sikkerhedskrav, når man er mere end 150 mennesker samlet på samme sted.

Politiet og beredskabsstyrelsen deler sikkerhedsplanen ind i tre dele:

  • Beskrivelse af arrangement
  • Risikovurdering
  • Beredskabsplan.

Det vil ofte også være noget af det kommunen, politiet eller andre skal have dokumenteret, så de ved du går op i sikkerheden og står klar hvis der skulle ske noget.

Det er politiet der giver tilladelse til offentlige arrangementer, herunder koncerter og festivaler, hvilket gør at politiet opsætter vilkårene. Dermed vil vi ikke kunne give dig en fuld guide til at sikkerheden er i top, men vi kan gøre vores for at du er informeret. Derudover er det politiet der vurderer om et arrangement klassificeres som et ”større udendørs musikarrangement”, dog er det ikke muligt at lave en klar definition, fordi der er flere ting der spiller en rolle.

Som nævnt ovenover deler politiet sikkerhedsplanen ind i tre dele. Vi vil her tage fat i de vigtigste elementer i hver del.

Beskrivelse af arrangement

I beskrivelse af arrangement samles alt basisinformation, som skal informere myndighederne inden de skal sagsbehandle arrangementet. Du vil derfor skulle skrive omkring alle relevante informationer omkring arrangementet, herunder tid, sted, målgruppe og meget mere. Ligeledes vil du skulle skrive omkring beredskabsenhederne, brand-, scene-, trafikberedskab osv., du sætter til rådighed under dit arrangement. Udover at skrive omkring arrangementet, vil du også skulle give informationer omkring arrangørens hjemsted, erfaring mm. da det giver dem et billede af dig som arrangør.

Risikovurdering

En risikovurdering er en beskrivelse af de sikkerhedsforanstaltninger, som skal formindske sandsynligheden for og/eller konsekvensen af at en hændelse skulle ske.

Beredskabsplan

Beredskabsplanen er planen for håndtering af hændelser. Beredskabsplanen skal sørge for, at arrangørens beredskabsenheder er hurtige og effektive til at hjælpe og begrænser de situationer, som kan opstå i forbindelse afvikling. Dette gælder i almindeligt beredskabsniveau, hvilket betyder dagligdags hændelser. Derudover skal arrangørens beredskabsplan sikre en effektiv indsats i tilfælde af større hændelser/ulykker, indtil myndighedernes beredskab ankommer.

Hvis du vil læse en fuld rapport fra Politiet kan du læse den her.

Der er ikke kun Politiet der kommer med råd, Beredskabsstyrelsen gør også. Udover risikovurdering og beredskabsplan nævner de også andre områder som der bør tages højde for; Kommunikation, Pladsens indretning, Musikscener og anden underholdning, Brandslukning og brandslukningsmateriel og Beredskabsplan.

Hvis du ønsker at læse den fulde rapport fra Beredskabsstyrelsen kan du læse den her.

Lovgrundlag

Listen her vil ikke være udtømmende, men den viser hvilke områder du som arrangør, skal søge om lov til inden dit arrangement finder sted.  Arrangøren skal bl.a. ansøge om følgende tilladelser:

  • Politiets tilladelse til offentligt arrangement
  • Politiets lejlighedstilladelse til salg af øl, vin og andre stærke drikke
  • Grundejerens tilladelse til anvendelse af arealet
  • Grundejerens fuldmagt til opstilling af midlertidige konstruktioner (herunder scener) på arealet
  • Kommunalbestyrelsens brøndmæssige godkendelse, herunder tilladelse til anvendelse af pyroteknik
  • Bygningsmyndighedens tilladelse til opstilling af midlertidige konstruktioner (scener, tribuner, telte m.v.)
  • Den kommunale miljømyndigheds tilladelse i relation til støj

Arrangøren skal sikre, at følgende myndigheder udover politiet underrettes om arrangementet:

  • Regionens hospitalsleder
  • Arbejdstilsynet
  • Kommunen
  • Typisk også fødevaremyndighederne

Herudover kan det være nødvendigt at involvere andre myndigheder afhængigt af arrangementets karakter

Der findes umiddelbart ikke nogen love eller regler i Danmark, der fortæller noget om hvor højt man må spille over for et publikum. Dog kan det være en god ide at lave en politik, som gør at gæsterne får mest ud af musikoplevelsen.

For at gøre det nemt for gæsterne, at se jeres regler opfordrer vi jer til at skrive dem ind på jeres hjemmeside, hvis i har sådan en, samt skrive det på de sociale medier. Så kan alle føle sig tryg ved at være på jeres festival.

Har du oplevet nogle af de samme udfordringer eller har jeg glemt nogen?

De ovenstående eksempler er blot dem, vi har valgt at fokusere på. Planlægning af en festival eller et arrangement er en meget stor opgave. Det kræver tid og rigtig meget af det, dedikation, strategi og hårdt arbejde.

Det benægter vi overhovedet ikke, og vi har den dybeste respekt.

Vi håber at nogle af vores forslag, tips, tricks og små indsigter om dette emne, har givet dig noget at tænke over.

Er du interesseret i at lære mere om Crewnet?

Kontakt os gerne i dag for en uforpligtende samtale.

Skal vi kontakte dig? Vi vil altid gerne snakke med dig!

Arbejde fra hvor som helst i verden

Med Crewnet kan du lave vagtplan og klare de administrative opgaver ligegyldigt hvor du er. Crewnet fungerer online i din browser, og kræver derfor ingen installation – blot en internetforbindelse. Vores system er lavet så det automatisk tilpasser sig din skærm, lige meget hvilken enhed du logger på fra. Vi klare alt hvad der hedder backup og sørger for at det altid virker på de nyeste browsere samt telefoner.

Priser

Ingen opstartsgebyrer, slemme overraskelser eller bindinger. Ingen pris pr. bruger - blot én fast pris hver måned.